Category Archives: Blogindlæg

Julehægge

Når hyggelig bliver til hæglig, så må hygge vel blive til hægge? Og så hedder det jo ‘Julehægge’ ;-)

Jeg er i gang med at eksperimentere med den fine juletræsopskrift fra Lutter Idyl - nem og (relativt) hurtig at komme igennem. Det mest irriterende er faktisk, at jeg undervejs i hæklingen sidder og kommer til at tænke på alle de steder, hvor jeg godt kunne tænke mig at efterlade et par juletræer: hemmeligt på kollegaernes borde, som æggevarmere til weekendens blødkogte æg, i vindueskarme hos venner og familie (igen selvfølgelig uden at sige noget om det), i Bedstes årlige julekalender, på gearstangsknoppen i bilentusiastens bil – det er kun fantasien er sætter grænser – altså sammen med min formåen udi hæklingens kunst… Pas på derude – juletræs-invasionen er på vej!

juletraeer2_small

PS: Kaktusmanden, som jeg hæklede i Barcelona, undskylder, at han har sneget sig med – det var lige så hægligt…!

Sommerens projekter

Hæklerierne har ikke stået helt stille hen over sommeren: faktisk er det blevet til en del forskellige, mere eller mindre mærkelige/brugbare ting… Tjek blandt andet lige den blå-hvide dolly, som jeg har hæklet af strimlede skjorter, som var ‘undervisningsuniformen’ på en af mine tidligere arbejdspladser – og det ville da være synd at lade den slags stof gå til spilde ;-)

Sommerprojekter_collage

Dejlig sommer og plantefarvet garn

Uha, jeg må nok erkende, at jeg ikke er en særlig god ‘blogger’. Der går alt for lang tid imellem jeg får skrevet noget – og det er egentlig ikke fordi jeg ikke har noget at fortælle om og vise frem, men det bliver ligesom ikke rigtig til så mange udgivelser her på siden… Nå, men for nogen tid siden tog jeg en tur på FormLand i Herning for at slentre lidt rundt og få inspiration til nye projekter og så stødte jeg såmænd på de søde piger fra [g]-uld – Anne og Louise, som jeg mødte for et par år siden i forbindelse med vores strikkefestival Grib Garnet i Silkeborg. Herligt at gense dem, og finde ud af at de har fuld knald på forretningen!

På FormLand afholdt de en lille plantefarvningsworkshop, hvor vi fik prøvet at farve med indigo. Og sikke en fin, douce farve jeg fik ud af det! Garnet blev hjembragt og har nu ligget og kigget på mig, indtil jeg fandt på at hækle det sammen med noget lidt stift sisal-agtigt garn jeg har haft liggende. Det er endt med at blive en ganske skøn skål til alle de der diverse-ting, man nu kan finde på at strø om sig med… Tak til [g]-guld-pigerne for godt humør og herligt garn!

kurvmblaat1_small

kurvmblaatfrugt1_small

 

Vagt-øjne

Det er aldrig rart at miste sin bagage, når man er ude at rejse, så jeg har hæklet et vagtværn: øjne, som man kan sætte på tasken som så kan holde øje med ejendelene… Smart, ikke? Næste skridt er selvfølgelig at udstyre øjnene med en slags anti-terror-våben, så de også kan forsvare ejendelene i fald af angreb ;-)

oejne

Forårstegn

Gennem de seneste måneder er jeg faldet over forskellige versioner af hæklede sommerfugle – mere eller mindre skønne… ;-) Jeg har fiflet lidt med forskellige varianter, blandt andet kigget på Halagers blog-side for at få inspiration. Resultaterne blev ganske fine – og svigermor hængte dem straks på en gren i stuen.

8 sommerfugle1 8 sommerfugle2

Fantastisk fin filtning

Jeg har tidligere arbejdet en del med filtning af løs uld, både med og uden stof. Uldens egenskaber er ganske fantastiske og det er somme tider helt skørt at opleve, hvordan et produkt kan ændre sig til noget helt andet, når ulden har været i gang med sin filteproces… Når jeg hækler med uldgarn bliver jeg derfor ofte fristet til at udnytte uldens filteri og lige se, hvad der mon sker, hvis jeg vasker tingene lidt hårdt ;-) Her har jeg billeder af ‘før og efter’ af to hæklede grydelapper. Størrelsen svandt fra 24×24 cm til 19×19 cm, altså en krympning på cirka 20% – efter 3 vaske ved 60 grader. Det er ikke meget, når man sammenligner med filtning i den løse uld, hvor man somme sider skal beregne en krympning på omkring 30% blot ved lette kast, rul og opskylning i varmt vand… Alt i alt sjovt og spændende – og pludselig åbner der sig mange muligheder for anvendelse af hæklede uldprodukter. Og behøver jeg at nævne, at min kære far blev glad for fødselsdagsgaven? ;-)

ufiltet grydelap filtet grydelap

Påskeeeeee – yeah!

Intet er så skidt… Jeg har arbejdet på at komme mig over en slem forkølelse/influenza i alt for mange dage nu. Energien har været helt i bund, men der er så blevet plads til lidt hækleri i stedet for alt for meget faren rundt.

Fra Barcelonaturen hoppede der noget fint gult garn med hjem, som helt klart skulle bruges til en påskekylling. Jeg endte med at modificere en Drops-opskrift temmelig kraftigt, samt at være lidt påhitsom i forhold til næb, fødder og hanekam, da jeg ikke havde det kraftige garn i andre farver end gul. Resultatet (lad os bare kalde ham Kylle) kiggede frem på mig i går aftes – og sidder også her ved siden af computeren til stor glæde og hygge :-)

God påske fra Kylle og mig!

kylle

Spanske grydelapper

For en måneds tid siden var jeg sammen med Camilla (www.yarnfreak.dk) i Barcelona for at planlægge en kommende tema-tur til byen. Temaet er hækling (!) og rejsen vil foregå 6.-10. november – snart kommer der mere info på vores hjemmeside: www.garntrip.dk

Nå, men undervejs besøgte vi en lang række butikker med søde mennesker og dejlige produkter, så selvfølgelig skulle der købes lidt med hjem. Dette tykke bomuldsgarn er håndindfarvet, hvilket skaber et flot farvespil, når man hækler med det. Jeg fik kun et enkelt nøgle med hjem, så det blev blot til et par grydelapper :-)

nistrede karklude

nistret closeup

Katte-projektet

kattekurvJeg havde længe gået og tænkt på, at jeg ville hækle en fin kurv til mine katte. Især Orca holder meget af at krølle sig sammen i en papkasse, så hvad var mere oplagt end at bruge nogle Zpagettirester og fremtrylle en farvestrålende kurv til katten i stedet for det gamle pap?

Jaja, den er vind og skæv, men sådan kan det altså gå, når garnet skifter tykkelse og jeg bare hækler sådan på må og få…

Nå, men kurven blev færdig og jeg lokkede med guld og grønne skove, hvis bare katten ville hoppe op i kurven. Men nej, ikke tale om….! Se lige her, hvad der efterfølgende skete…

kat v kurv

kat på karklude

 

 

 

 

Ja, den ene kat lagde sig ved siden af kurven og den anden erobrede min fine nye karklude!! Sikke en skandale ;-)

Meeeeen, efter et par dage var kurven åbenbart blevet inspiceret og vurderet, så den blev alligevel taget i brug…

kat i kurv sovende kat i kurv

Så kom der gang i det…

I min seneste post skrev jeg om den langsommmelige VFK; det tog alt for lang tid at færdiggøre det bette pkarkluderojekt. Men efterfølgende kom der lidt mere fart over feltet! Det er nu blevet til 5 stk VFK – her er de fire af dem…

Det var egentlig meningen at det skulle være servietter, men jeg tror faktisk at de bliver ‘degraderet’ til karklude. Nu har jeg prøvet forskellige mønstre og farvekombinationer, så hvis jeg skal hækle servietter, så bør jeg nok udvælge den variant, som jeg synes bedst om og så rent faktisk tage mig sammen til (for en gangs skyld) at hækle en serie af ens produkter…