Hvad er meningen?

Meningen med min nye side er… hm, tja – nogle gange trænger tingene til lidt fornyelse. Fra at have en temmelig stillestående webshop vil jeg nu øve mig lidt i kommunikation via et website, der omfatter faste tekster, billeder og blogindlæg.

Mine tanker går på, om jeg mon har noget indhold, der er værd at bringe på banen, eller om den uendelige formidlen af egne tanker, projekter og luftkasteller blot er larm? Eller et udtryk for en mangel på handlekraft? Eller en prægning, der lokker mig hen i koret af alle de andre tudende ulve?