Super blødt og lækkert tørklæde af ren silke i changerende røde nuancer med dekoration af ren merino uld i tilsvarende farver (silke og uld er håndfarvet sammen, så farverne matcher). I filteprocessen hæfter ulden sig fast på silken og trækker sig samtidig sammen, hvilket giver helt specielle krølle-effekter i silken.
Tørklædet er meget let og luftigt, men alligevel lunt og dejligt mod huden – nyd fornemmelsen af gode naturmaterialer – i flotte, flammende farver.